Om

Om Formidlingskontoret

Formidlingskontoret er et lille kommunikationshus med stor faglighed. Vi arbejder med sproglig og visuel formidling, der får budskaber til at gøre det, de skal: engagere, overbevise og skabe handling. Vi er hverken et klassisk bureau eller et løst netværk. Vi kombinerer det bedste fra begge verdener: Her får du en fast kontaktperson, der kender din opgave, følger den til dørs og sikrer sammenhæng og kvalitet – fra første møde til det færdige resultat.
Langt de fleste opgaver løser vi selv, men ved særligt store eller specialiserede opgaver inddrager vi vores faste dygtige specialister, som arbejder efter de samme principper som os: faglighed, ærlighed og tillid. Du har stadig kun én kontaktperson, der sikrer, at kvaliteten altid er i orden – uanset hvem der arbejder på løsningen.
Her får du en ærlig samarbejdspartner, der lytter, stiller spørgsmål og sikrer, at du får en løsning, du både føler dig tryg ved og bliver glad for.
 
Hvordan adskiller vi os fra et bureau?
Du har altid én fast kontaktperson, der kender din opgave, sikrer hurtig respons og holder styr på alle detaljer undervejs. Det betyder, at du altid ved, hvem du skal tale med, og hvordan processen forløber.

Hvordan ved du, at kvaliteten er i orden?
Vi tager fuldt ansvar for kvaliteten – uanset om vi løser opgaven internt eller bruger en freelancer. Alt bliver gennemgået grundigt, før du modtager det, så du kan være tryg ved resultatet.

Får du en standardløsning?
Nej. Alle løsninger bliver lavet til den enkelte kunde. Vi starter altid med en grundig snak om dine behov, så du får en løsning, der passer præcist til dig og din virksomhed – hverken mere eller mindre. 

Mød Ann Barbara

Jeg hedder Ann Barbara og er stifter af Formidlingskontoret – og det er som regel mig, du taler med, når vi samarbejder.

Min faglige baggrund er en god blanding af Art Director, grafiker, copywriter og etnolog. Det betyder, at jeg ikke ser verden i siloer, men som et samlet billede: fra idé til færdigt udtryk – både sprogligt, visuelt og strategisk.

Jeg trives med at skabe sammenhæng – og ved, hvornår det giver værdi at inddrage andre. Hos Formidlingskontoret betyder samarbejde ikke, at du får flere kokke i køkkenet, men at du får én, der holder overblikket og samler det rigtige hold til netop din opgave. Det gør løsningen stærkere – og processen enklere for dig.
Formidlingskontoret bygger på netop dét princip: et tæt samarbejde – både internt og med nøje udvalgte fagfolk, jeg har arbejdet sammen med i mange år. Det betyder, at du får løsninger, hvor faglighed, overblik og finish går hånd i hånd.
Min tilgang er nysgerrig, grundig og personlig. Jeg stiller spørgsmål, lytter – og siger det, der skal siges. For jeg tror på, at den bedste kommunikation opstår i et ærligt samarbejde.
Har du lyst til at tage en snak? Så finder vi ud af, hvad der giver mening – og hvordan vi kan gøre det enkelt, tydeligt og effektivt.

Hvorfor Formidlingskontoret?

Selvfølgelig leverer vi til tiden. Og selvfølgelig får du høj faglighed, ærlig rådgivning og én kontaktperson, der følger din opgave hele vejen. Det er ikke noget særligt. Det burde være standard.
Det, der adskiller os, er noget andet:


Vi er nørder – på den gode måde

Vi går op i detaljer, andre ikke lægger mærke til – og vi bliver ved, til tingene fungerer. Ikke for vores egen skyld, men fordi det styrker dit budskab og skaber tillid hos dine modtagere.


Vi er allergiske overfor varm luft

Vi bruger ikke buzzwords for at lyde smarte. Vi siger tingene, som de er – og vi foreslår kun det, du rent faktisk har brug for. Det skaber tryghed i samarbejdet.

Vi tænker på helheden

Vi forholder os til brandet – men løser gerne enkeltopgaver. Du kan bruge os til én tekst, en præsentation eller en enkelt grafisk løsning. Eller du kan lade os binde det hele sammen. Hos os handler det ikke om volumen, men om kvalitet og relation.

Vi er mennesker – ikke maskiner


Vi samarbejder i øjenhøjde, stiller spørgsmål og lytter. Og vi siger fra, når noget ikke giver mening. Vi tror på, at åbenhed og ordentlighed giver de stærkeste resultater – både for dig og os.

Skal vi tage en uforpligtende snak?

Lad os tale om dit behov – og hvordan vi kan hjælpe

Fornavn
Efternavn
Email
Din besked
The form has been submitted successfully!
There has been some error while submitting the form. Please verify all form fields again.
Scroll to Top